|
Klimaforandringerne medfører et stigende havniveau og mere ekstremt vejr, hvilket vil indebære hyppigere og voldsommere stormfloder i fremtiden. På landsplan skønnes en nuværende 100-årshændelse at ske ca. hver tredje år i år 2100. Stormfloder medfører store skadesomkostninger for både boligejere, erhverv og kommuner. I 2013 udgjorde stormen Bodil fx en markant stormflodshændelse med betydelige skader og oversvømmelse i mere end 3.000 ejendomme. Der skal investeres betydeligt mere i kystbeskyttelse, hvis Danmark skal sikres tilstrækkeligt mod den stigende oversvømmelsesfare i fremtiden. Regeringen vil være på forkant af denne udvikling, så borgere og virksomheder nær kysten får større tryghed. Ekspertgruppen skal udarbejde en model for lodsejerbidrag, der er i overensstemmelse med nytteprincippet, således at borgere, erhverv, offentlige myndigheder og infrastrukturejere mv. (herefter: lodsejere), som har nytte af kystbeskyttelsen, bidrager til finansieringen. Kommunerne har i dag vide rammer for at opkræve et helt eller delvist finansieringsbidrag for kollektive kystbeskyttelsesprojekter ud fra lodsejernes økonomiske nytte af beskyttelsen – fx undgåede skader. I dag er det ofte ikke transparent for lodsejere, hvordan kommunerne er kommet frem til en konkret fordeling af bidrag mellem lodsejere, og der er forskelle på fordelingsmetoden mellem kommunerne. Bidragsfordelingerne påklages ofte med henvisning til uklare fordelingsprincipper, og klagerne har opsættende virkning, hvilket forsinker kystbeskyttelsen. Ekspertgruppen får til opgave at foreslå klare og enkle rammer for fastlæggelsen af bidragsfordelingerne mhp. en ensartet og fastlagt praksis for fordelingen, hvilket vil kunne øge tempoet i kystbeskyttelsen og reducere omfanget af klager.
|