Nyhedsbrev om højvandssikringsprojektet
Projektstatus:
Projektet er nu i en fase, hvor den endelige linjeføring og løsninger er ved at være på plads. Vores rådgivere lægger nu sidste hånd på tegningerne, og vi er klar til at inddrage de direkte berørte grundejere.
Inddragelse af grundejere:
I de kommende uger vil vi indkalde grundejere, som er direkte berørt af højvandssikringen, til en præsentation af tegningsmaterialet. Hvis du får et anlæg på din grund, vil du blive indkaldt til en gennemgang af dette. Grundejerforeninger og ejerforeninger som er direkte berørt af sikringen, vil også blive indkaldt. Til møderne vil der være repræsentanter fra Juelsminde Digelag, Hedensted Kommune og Ingeniørfirmaet Niras A/S.
Afsætning af pæle:
Inden for de kommende uger vil der blive monteret pæle langs hele strækningen. Pælene markerer højden og linjeføringen af højvandssikringen. Sikringen udføres som udgangspunkt i tre typer:
1. Jorddige
2. Betonmur
3. Spuns
Pælene angiver løsningen og højden af sikringen, og ved et fremtidigt jorddige vil der være afsat pæle ved digets fod og top.
Mødeproces: April/maj:
Møder med direkte berørte grundejere og grundejerforeninger/ejerforeninger. Indkaldelse sker via elektronisk post.
Maj/juni:
Højvandssikringen færdigtegnes på projektforslagsniveau.
Sensommer/efterår:
Det samlede projekt præsenteres for digelagets medlemmer.
Har du spørgsmål til processen, er du velkommen til at kontakte nedenstående ved Hedensted Kommune.
Projektleder: Jesper Frost Magnussen
Med venlig hilsen
Juelsminde Digelag og Hedensted Kommune
|