I løbet af foråret 2024 har Hedensted kommune sammen med Juelsminde Digelag, og i samarbejde med vores bygherrerådgivere, Bisgaard & Ejsing / A1 Consult, gennemført en udbudsproces i overensstemmelse med EU´s regler på området.

Efter en krævende udvælgelsesprocedure, hvor flere parametre skal være opfyldt af de bydende rådgivende ingeniører, blev ingeniørfirmaet NIRAS udpeget som vinder.

Samtidig med denne proces blev der iværksat en undersøgelse af faunaen i området, hvor højvandsbeskyttelsen indgår, med særlig opmærksomhed på de dyre- og plantearter, der skal tages hensyn til i forbindelse med byggeriet. Dette arbejde forløber over en tidsperiode på ca. 12 måneder, og resultatet indgår i analysearbejdet, hvis formål er, at der udarbejdes en lovpligtig miljøkonsekvensvurdering (MKV).Og hvad skal NIRAS så arbejde med nu? Med udgangspunkt i vores skitseforslag påbegynder de en projekteringsfase, hvor de forskellige løsningsforslag skal afprøves teknisk, således disse kan føre til et egentligt udbudsmateriale på anlægsarbejdet. Konklusionerne fra MKV’en skal desuden være indarbejdet i det endelige udbudsmateriale.Der foretages desuden undersøgelser af de nuværende konstruktioner som f.eks. havnekajer og andre konstruktioner, hvor der skal placeres højvandssikring. Jordbundsforholdene, hvorpå digerne skal placeres, undersøges også nærmere.

For øjeblikket er der ved at blive kreeret en egen hjemmeside for Juelsminde Digelag. Vi arbejder på, at hjemmesiden ”er i luften” i løbet af efteråret.

I en overgangsfase vil det stadig være muligt at finde informationer fra Juelsminde Digelag på Hedensted Kommunes Hjemmeside: https://www.hedensted.dk/digelagjuelsminde.

Bestyrelsen var på studietur til Vrist/Harboøre, Lemvig og Thyholm. ”Nu er optimismen vendt tilbage – folk tør igen renovere deres sommerhuse og bygge nyt”. Sådan lød det fra formanden for Sunddraget digelag ved Thyholm i Struer kommune, da bestyrelsen for Juelsminde Digelag var på studietur i det nordvestjyske. Alle 70 grundejere var meget tilfredse med det nye dige, der blev indviet i 2022. Det havde skabt tryghed, og de usælgelige grunde og huse kunne nu igen sælges – endda til højere priser. Ud over højvandssikring var der behov for at erosionssikre dele af kysten. Nye høfder klarede den del, og nu manglede man blot at beskytte den sidste kyststrækning mod erosion, hvilket skulle ske med bølgebrydere på langs ad kysten. Hele projektet blev gennemført som et § 1A samarbejde mellem kommune og grundejere, hvor kommunen var bygherre. Ganske som vi gør i Juelsminde.

 

Studieturen begyndte i øvrigt i Vrist ved Harboøre. Her var de gamle digelag, de ældste var fra 1874, blevet lagt sammen til Harboøre Digelag af 2015. Der var i begyndelsen af sammenlægningsprocessen stærk mistro mellem sommerhusejerne, landmændene og de fastboende i området. Parterne var bange for at miste rettigheder. Men i dag er der fred og fordragelighed. Og alle betaler et så lille bidrag til vedligeholdelsen, at det er under bagatelgrænsen for, hvornår der skal laves en bidragsmodel. Til gengæld betaler de fleste et noget større beløb til de pumpelag, der sørger for afvandingen i området.

 

Kystdirektoratet ligger i Lemvig. Og det har det gjort siden 1868. Først dog under navnet Vandbygningsvæsenet. Opgaverne i dag er drifte erosionsbeskyttelsen af Vesterhavet fra Lodbjerg i nord til Nymindegab i syd, hvilket gøres ved sandfodring. Derudover er Kystdirektoratet myndighed, når det handler om søterritoriet. Kystdirektoratet rådgiver også kommuner i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter og har også rådgivet Hedensted kommune. Vi fik fx gennemgået opbygning og vedligeholdelse af diger, herunder valg af materiale, skråningsprocenter, såning og vedligeholdelse af digegræsset.

 

På Klimatoriet i Lemvig mødte vi direktøren, der kendte til – og var meget imponeret over det arbejde, der var udført i Juelsminde med etablering af digelaget og især med borgerinddragelsen.   Han opfordrede Bent Alminde til at komme med et indlæg herom på det kommende Nationale Klimatopmøde i august 2025.

Magasinet Danske kommuner bragte i juninummeret en oversigt over, hvem der har ansvaret for hvad, når vandet kommer. Lovene, der regulerer området, er endnu ikke tilpasset til klimaforandringerne, hvilket Landsforeningen for Digelag i øvrigt arbejder på, at de bliver. For det er der helt klar behov for.

Vi finder, at oversigten over nugældende ansvarsfordeling kan være ganske nyttigt for grundejerne at kende til, og derfor bringes den her i Nyhedsbrevet.

 Hvem gør hvad, når vandet kommer?

Vandet er på vej. Men hvem har ansvaret, og hvem skal betale, når grundvandet stiger eller regnen falder? Få et overblik her:

 

Oversvømmelse fra havet.

Staten: Lovgivningsansvar – og har i en årrække lavet finansieringspuljer til kystbeskyttelse.

Kommunen: Skal godkende ansøgninger om kystbeskyttelse og kan tage initiativ til samt deltage i kystbeskyttelsesprojekter.

Grundejeren: Sikring af egen grund og hus.

Det er grundlæggende grundejerne selv, der skal sikre deres grund og eget hus mod oversvømmelser fra stormflod. Hvis et område er udsat for stormflod, dækker Naturskaderådet dog omkostningerne til udbedring af skaderne.

Det er i udgangspunktet også grundejerne selv, der betaler for skader forårsaget af oversvømmelser fra havet. Staten har i en årrække lavet puljer og aftaler om hjælp til finansiering af kystbeskyttelse. Det er Kystdirektoratet, der har det faglige ansvar, mens kommunerne er myndighed under Kystbeskyttelsesloven. Det betyder, at kommunerne har ansvar for at godkende ansøgninger fra private, som vil etablere kystbeskyttelse. Kommunerne kan tage initiativ til kystbeskyttelsesprojekter og deltage i projekter for at sikre offentlige værdier.

 

Oversvømmelser fra vandløb.

Staten: Lovgivningsansvar.

Kommunen: Skal godkende ansøgninger fra private og kan tage initiativ til klimatilpasning.

Grundejeren: Sikring af egen grund og hus.

Hvis åer og vandløb går over deres bredder, er det Vandløbsloven, der gælder. Også her skal private grundejere selv betale for sikring mod oversvømmelser og eventuelle skader på egen grund, mens kommunen har ansvar for offentlige områder. En kommune kan tage initiativ til et dige eller lignende tiltag. Kommunen er myndighed og godkender projekter fra private, ligesom kommunen også betaler for vedligehold af offentlige vandløb. Ved private vandløb er det grundejerne selv, der skal betale for vedligehold.

 

Hverdagsregn.

Staten: Miljøstyrelsen lovgiver om kloakering i byerne. Energistyrelsen regulerer spildevandsselskaberne økonomisk.

Kommunen: Regulering gennem spildevandsplan.

Grundejeren: Sikring af egen grund og hus.

Ved almindelig regn skal grundejere også sikre deres egen grund og eget hus. Grundejerne skal også selv betale for skader, hvis almindelig regn fører til oversvømmelser og skader. Kommunen laver en spildevandsplan, som forsyningsselskaberne er udførende på. Planen skal sikre mod oversvømmelser fra hverdagsregn. Det betyder i praksis, at der i gennemsnit kun må ske oversvømmelser fra kloakkerne hvert 10. år. Det er afgifter på vandforbruget, der finansierer indsatserne. Energistyrelsen spiller en rolle i form af økonomisk regulering af spildevands-selskaberne, mens Miljøstyrelsen har det faglige ansvar for at lave love og regler, der regulerer kloakeringen i byerne.

 

Skybrud.

Staten: Lovgivningsansvar.

Kommunen: Regulering gennem by-, lokal- og spildevandsplaner.

Grundejeren: Sikring af egen grund og hus.

Når der opstår skybrud med massive mængder regn, er det grundejerne selv, der skal sikre deres grund og hus. Grundejerne skal også selv betale for eventuelle skader som følge af skybruddet. Ofte vil husforsikringen dog dække. Kommunens rolle er regulering gennem byplaner, lokalplaner og spildevandsplaner. Spildevandsselskaber kan kun i sjældne tilfælde lave skybrudssikring

 

Højtstående grundvand.

Staten: Intet ansvar

Kommunen: Intet ansvar

Grundejeren: Sikring af egen grund og hus – kun gennem omfangsdræn.

Højtstående grundvand er en udfordring mange steder og kan føre til skader på bygninger og våde kældre og græsplæner. Her er der ingen regler på nuværende tidspunkt, og for grundejerne er det kun tilladt at lave et omfangsdræn rundt om huset. Med klimatilpasningsplanen, som blev fremlagt i efteråret 2023, vil regeringen dog give kommunerne myndighedsansvaret for håndtering af højtstående grundvand og gøre det muligt for spildevandsselskaber at lave kollektive løsninger i områder, hvor det kan betale sig for samfundet. Det er forventningen, at en lov, der muliggør dette, vil blive fremsat i starten af næste år.

 

Kilde: Danske kommuner #4 13. juni 2024. Redigeret af Bent Alminde.

 

 Nyhedsbrev september 2024 /

Redaktion Jytte Beck