.

Der blev afholdt generalforsamling i Juelsminde Digelag den 14. april 2023. Der var ca. 100 tilmeldte, og generalforsamlingen forløb i en positiv stemning, hvor der var plads til spørgsmål og kommentarer. Som et ekstra service til de der abonnerer på Nyhedsbrevet fra Juelsminde Digelag kan man læse hele formandens beretning. Man kan desuden se, hvordan bestyrelsen har konstitueret sig efterfølgende.

 

Velkommen til Juelsminde Digelags 3. generalforsamling og til beretning nummer 2 i digelagets korte historie. Dejligt at se så mange trodse det gode vejr for at være med i Juelsmindehallerne i dag. Jeg vil i beretningen forsøge at beskrive bestyrelsens arbejde i et tilbageblik og derefter komme ind på, hvad der arbejdes med aktuelt - og slutteligt give bestyrelsens bud på, hvad der venter af opgaver for det kommende år.  

 

På generalforsamlingen sidste år lagde bestyrelsen op til, at arbejdet med at højvandssikre Juelsminde by skulle gennemføres som et såkaldt § 1A fælles projekt mellem Juelsminde Digelag og Hedensted kommune. Det vil sige, at Hedensted kommune skulle påtage sig bygherrerollen. Digelaget vil, når der bliver brug for det, optage 25-årigt lån i Kommune Kredit til finansiering af anlægget. Og på kommunalbestyrelsesmødet den 25. maj 2022 blev dette besluttet af kommunalbestyrelsen.  

Det betyder:

 

I forlængelse af, at det er Hedensted kommune, der har bygherrerollen, er der udarbejdet og vedtaget en samarbejdsaftale mellem kommunen og Juelsminde Digelag. Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre et fælles grundlag for det fremadrettede samarbejde og en fælles forståelse for parternes roller og opgaver. Dette skal sikre fortsat fremdrift i projektet, og at projektet fortsat udvikles og etableres i et tæt samarbejde, så forankringen hos Juelsminde Digelag bevares, idet det er kommunalbestyrelsens intention, at det er Juelsminde Digelag, der i videst muligt omfang skal bestemme, hvordan Juelsminde skal sikres mod det stigende havvand.  

 

I samarbejdsaftalen beskrives 3 typer af møder:

 

I Kystbeskyttelsesloven er klart beskrevet, hvordan processen skal køre. I drejebogen står anført:

 

Ansøgning til Kystpuljen 2022. Kommunalbestyrelsen ansøgte 30. september 2022 om statsligt tilskud til projektet. Der blev ved den lejlighed ansøgt om støtte til delprojekt: Strandengen, Færgehusene og Gl. Havn. Anlægsudgiften var anslået til 42 mio. kr., og der blev søgt om 33,4 mio. kr., hvilket svarer til ca. 80 % af anlægsudgiften. Den resterende finansiering var ligeligt fordelt mellem Hedensted kommune og Juelsminde Digelag med 10 % til hver. På grund af valg til Folketinget og de efterfølgende regeringsforhandlinger fik Hedensted kommune først svar på ansøgningen i slutningen af januar 2023. Og højst overraskende var svaret negativt. Ansøgningen fra Hedensted kommune levede helt op til kriterierne – de var afstemt undervejs med Kystdirektoratet; men alligevel blev det et nej. Der var 150 mio. kr. i puljen, og der blev fra kystbeskyttelsesprojekter i hele landet i alt ansøgt om 857 mio. kr. Med andre ord: puljen var - og er alt for lille i forhold til behovet. Så hvad gør vi nu?  

 

Vi søger igen – og denne gang søger vi, dvs. Hedensted kommune, til hele anlægget. Ansøgningsfristen til de sidste 150 mio. kr. er forventeligt ultimo september 2023. Det vender jeg tilbage til senere i beretningen. Hedensted kommune er af Kystdirektoratet sammen med andre potentielle ansøgere inviteret til at deltage i en såkaldt ”Kyst-camp”. På ”campen” vil kriterier mv. blive gennemgået, ligesom det er muligt at påbegynde arbejdet med selve ansøgningen under vejledning af Kystdirektoratet. Fra Hedensted kommune deltager projektleder Jesper Magnussen sammen med Maria Sørensen og Rune C. Olesen.

Jeg nævnede før, at puljen på de 150 mio. kr. er alt for lille. Og derfor forestår der et stort politisk arbejde – ikke kun af bestyrelsen, men også af vores lokale politikere:

Vi skal fx arbejde for, at de områder, der af staten er udpeget som risikoområder, bliver prioriteret ved tildeling af midler fra Kystpuljen. 

Vi skal presse på for, at staten løfter opgaven til et helt andet og højere niveau.

Vi er vidende om, at der er en national handlingsplan om klimasikring på vej. Men vi ved ikke, hvornår den kommer. Og vi kan heller ikke få det at vide. Det synes vi ikke, man kan byde de mennesker, der rundt omkring i digelag og kommunalbestyrelser sidder og skal tage stilling til projekter for millioner.

Det er uforståeligt, at det hele overlades til kommunerne uden en samlet plan eller prioritering. Det dur ikke, for det bliver for tilfældigt, usammenhængende og samlet set for dyrt; og det er også en af grundene til, at vi vil presse på for, at den nationale handlingsplan skal sættes i værk nu, således at der på landsplan bliver en samlet strategi og prioritering af indsatserne med klimasikring – og gerne blandt de 14 udpegede områder.

De 150 mio. kr., der er i Kystpuljen for 2023, er de sidste. Der er ikke afsat yderligere midler på Finansloven for de kommende år, hvilket er helt uforståeligt.

Hvad kan vi i øvrigt gøre?  

 

Opgaven med at klimasikre alle områderne i Danmark er så stor, at kommunerne ikke selv er i stand til at løfte opgaven. Jeg har foreslået borgmester, Ole Vind, at tage sagen op med de øvrige kommuner, der ligger i de områder, der er udpeget som særlig risikoområde. De har en fælles sag og kan sammen tage den op og dermed stå stærkere. Og de har mulighed for at få sagen taget op i KL.

Vi har inden for det forgangne år haft fornøjelsen af at have besøg i Juelsminde af de seneste to miljøministre. Begge kunne godt forstå vores problem. I Juelsminde drejer det sig ikke blot om at beskytte nogle huse. Her drejer det sig om at beskytte en hel by med ikke ubetydelige turismeindtægter. Her er der tale om erhverv og infrastruktur - og arbejdspladser for mange mennesker. Så vi tror, man kender problematikken i ministeriet. Men indtil nu er den ikke sat på den politiske dagsorden, hvilket ellers er på høje tid.

I bestyrelsen har vi gennem lang tid haft tanken, at vi ville oprette et netværk af digelag i Danmark. Bl.a. for at udveksle erfaringer; men også som en egentlig interesseorganisation, der på sigt skal varetage digelagenes interesser over for myndigheder og være høringspart ved fx lovændringer.

Vi har i bestyrelsen taget initiativ til at invitere alle digelag i Danmark til møde i Juelsminde. Og mødet fandt sted mandag den 24.4. på Hotel Juelsminde Strand. 10 digelag deltog i mødet; og alle gav udtryk for, at det var et godt og nødvendigt initiativ. Så der var fuld opbakning til, at der blev nedsat en styregruppe. Den kom til at bestå af 6 personer, og den repræsenterer både de små, de mellemstore og de store digelag. Jeg repræsenterer i den sammenhæng Juelsminde Digelag, og styregruppens opgave bliver i første omgang at få beskrevet formål og få lavet vedtægter – og ikke mindst at få kontakt til alle digelagene og få dem med, således at vi med rette kan sige, at vi repræsenterer digelagene i Danmark.  

 

Hedensted kommune har haft en arbejdsgruppe til at arbejde med udvikling af Juelsminde, herunder udvikling af turismeerhvervet. Næstformand, Peter Schmidt Hansen, og jeg har siddet med ved to af møderne. Vores opgave var først og fremmest at se på, om nogle af de fondsmidler, som bliver søgt her, vil kunne bruges i forbindelse med højvandssikring. Kan nye bygninger mv. fx indgå som en del af højvandssikringen? Arbejdsgruppen har nu afleveret et programoplæg til kommunalbestyrelsen, og det er siden også blevet offentliggjort. Fra digelaget vil vi naturligvis følge og deltage i det videre arbejde og pege på eventuelle løsninger, der vil kunne give medfinansiering til højvandssikringen.  

 

Personalenyt. Ny projektleder. Hedensted kommune er som før nævnt bygherre på anlægsprojektet og har pr. 15. marts 2023 ansat en projektleder, Jesper Frost Magnussen. Fra Juelsminde Digelag er vi glade for, at der nu er ansat en leder, der på vegne af kommunen har ansvaret. Vi ser frem til et godt samarbejde.

Da Jesper som projektleder indtager en rolle som aktiv, administrativ og teknisk rådgiver for bestyrelsen, vil Per Nørmark fra Hedensted kommune ikke længere være tilknyttet projektet. Per har været med helt fra begyndelsen, og på bestyrelsens og egne vegne vil jeg gerne sige tak for en meget engageret, kreativ og kompetent indsats fra Per.  

 

Kommunalbestyrelsen har udpeget nyt medlem til bestyrelsen. Peter Hüttel fra Hedensted kommune er gået på pension. Peter var af kommunalbestyrelsen udpeget til at sidde i digelagets bestyrelse, og Peter har som chef for området været med fra den helt spæde start og har ydet en særdeles værdifuld indsats.

I stedet har kommunalbestyrelsen udpeget kommunalbestyrelsesmedlem, Hans Vacker, som nyt medlem af bestyrelsen med virkning fra 1.1.2023. Tak for godt samarbejde til Peter; og vi glæder os til samarbejdet med Hans.

 

 

• Bidragsmodellen skal opfattes som gennemsigtig, kommunikerbar og fair
• Nytte / gavn princippet er et helt afgørende princip, der knytter sig til, hvem der har nytte af kystbeskyttelse / højvandssikring'
• Lighedsprincip
• Proportionalitetsprincip

1. Arbejdet med finansieringsstrategi. Der er ingen tvivl om, at vi skal bruge mange kræfter på sammen med Hedensted kommune at afsøge alle muligheder for ekstern medfinansiering af kyst- og højvandssikring af Juelsminde.
2. Arbejdet med at få taget de beslutninger, der skal til, i forbindelse med ansøgning til Kystpuljen, herunder inddragelse og dialog med de berørte lodsejere / grundejerforeninger.
3. Sammen med Hedensted kommune og Søkjær at finde en model for overtagelse af Søkjærs anlæg og opgaver
4. Sammen med Hedensted kommune at få lokaliseret andre private anlæg til kystsikring
5. Arbejdet med udvikling af bidragsfordelingsmodellen, herunder få lokaliseret de ledningsejere, der skal med i Juelsminde Digelag.
6. Arbejdet med etablering og udvikling af landsdækkende forening for digelag i Danmark
7. Arbejdet med miljøscreening og miljøkonsekvensvurdering